Elsebeth Rahbek Thomsen

2009

 
 


At skabe har altid været en drivkraft hos mig. De fleste former for håndarbejde har haft og har stadig min interesse. Som barn tegnede og kolorerede jeg - og var en ”pæn” maler. Det fortsatte, da jeg i 1996 for alvor fattede interessen for maleriets mystik og jeg begyndte at udforske tegning, akvarel, olie, akryl, spartel, papir – ja, alle de materialer, jeg kunne kombinere i et maleri.


I 1996 begyndte jeg at modtage undervisning hos LOF og fra 1998 hos FOF. Derudover har jeg deltaget i forskellige kortvarige kurser. I 2008 blev jeg medlem i KunstSpiralen og i 2009 har jeg været med til at danne en malergruppe med 10 medlemmer.


Jeg er stadig en ”pæn” maler, men kan godt lokkes til at udforske det ”vilde” og eksperimenterende. Det er afgørende for mig, at håndværket er i orden og maleriet gennemarbejdet, før det færdige resultat kan præsenteres for andre.


Jeg har specialiseret mig i at male personlige malerier, der indeholder historier og personlige symboler for de personer, der skal have maleriet.


Genkendelsens glæde ved at møde malerierne i de mange hjem gør mig utrolig glad ligesom tanken om, at noget jeg har skabt - mens jeg er stille, kan have et indhold i andre menneskers liv.




Udstillinger

2005, 2006 og 2007:    Kongensgade 111, Fredericia

2007:                            Lund & Lund

2008 og 2009:              Synergihuset

2008:                            Jubilæumsetikette til husets rødvin, SPAR Købmand

2009:                            Tulip Food Company

2009-09-17:                  Fredericia kommune


 

Nogen gange er man størst når man er stille. Det er jeg når jeg maler.